|
4TERM
Modellen
Psykiatriens
”Chronic Fatigue Syndrome”
Inspirationsgrundlaget
Umiddelbart kan nedenstående virke
utrolig kritisk og negativt, men det skyldes alvoren i de konsekvenser disse
liaisonpsykiateres holdninger og fordomme har for patienter med Kronisk Træthedssyndrom ME/CFS. Havde disse specialister til hensigt at hjælpe patienterne, så
ville de lytte og forsøge at sætte sig ind i patofysiologien og ætiologien omkring
sygdommen og derved vise empati for patienterne. I stedet turer de frem i blindhed og
kalder sig specialister. De hidser sig vældigt op, hvis de udsættes for
kritik,
men kender man Kronisk Træthedssyndrom ME/CFS og lytter til deres budskaber, så afsløres det hurtigt at de, selv om de selv er
vældig sikre i deres sag, slet ikke taler om patienter med Kronisk
Træthedssyndrom ME/CFS.
Per Fink opfordrer personligt
ME/CFS Klub Fyns formand, at læse Simon Wesselys bog Chronic Fatigue and Its
Syndromes som han varmt kan
anbefale (læs om bogen
her, hvor den også kritiseres).
Efter et
kritisk indlæg
om TERM Modellen i Månedsskrift bruger Per Fink
følgende
bredside for hentydningen til
liaisonpsykiater Simon Wessely
og Oxford School som idegrundlag for ham og forskningsenheden:
I den forbindelse kan vi
kort nævne, at professor i epidemiologi og liaison-psykiatri Simon Wessely, som
omtales i læserbrevet, for flere år siden har valgt at trække sig ud af
forskningen i CFS, fordi han er blevet og stadigvæk bliver chikaneret af
CFS-patientorganisationen (hvem lider i virkeligheden under chikane - om
ikke det er patienterne?). Påstanden om »The
Wessely School« eller om at Simon Wessely er
leder
af en lille gruppe engelske psykiatere, der forsker i CFS, må skyldes uvidenhed
om hvordan det internationale samarbejde og forskningsmiljø fungerer.
Opfattelsen af at Simon Wessely skulle være ideologisk fader til TERM-modellen
kan ligeledes kun skyldes uvidenhed.
Det er helt korrekt at
TERM
Modellen har sit inspirationsgrundlag fra Gask & Goldbergs The Reattribution Model,
men behandlingen af kronisk somatiserende patienter er ubetinget "Oxford"
inspireret.
Til gengæld er Simon Wessely ikke
på pension og det ved Per Fink også godt idet de, ganske kort før indlægget blev
bragt i Månedsskrift, begge deltog som talere ved en workshop for psykiatere på
Cook Island, det var
i marts/april 2003 og Per Finks emne var
TERM
Modellen. Der
var flere medvirkende fra Oxford-gruppen, bl.a. Dr. Michael Sharpe og Trudie
Chalder. Michael Sharpe var ligeledes
gæsteforelæser på forskningsenheden og holdt et symposium og en
workshop i december 2001. Emnet var netop den psykiatriske "kronisk
træthedssyndrom" eller "Oxford-CFS"
Uanset
protester fra Per Fink, så er ligheden så slående og deres eksempler så ens, at man ikke kan andet end
sige at inspirationen
til FFL hovedsalig kommer fra
denne gruppe efterhånden ret så upopulære engelske psykiatere, der siden sidst i
80’erne har forsøgt at
udrydde Kronisk Træthedssyndrom ME/CFS. I
England flyttede gruppen egenhændigt ME/CFS Myalgic Encephalomyelitis/Post Viral
Fatigue Syndrome fra G93.3 til F48 med overskriften Chronic Fatigue and
Chronic Fatigue Syndrome, (may be referred to as ’ME’), trods
WHO's, national og international
fordømmelse.
Denne psykiatriske diagnose
”Oxford-CFS”, der reelt kun kræver træthed i 6 mdr., forveksler
Forskningsenheden med den internationalt anerkendte hjernesygdom Kronisk
Træthedssyndrom ME/CFS, der kræver meget grundig
udredning
også for psykiatriske lidelser, før diagnosen kan stilles. Det er en diagnose
som ikke stilles så ofte, hvilket også ses af de meget få
pensionsansøgninger
(gennemsnitlig 50 om året).
Brugen af CFS/Chronic
Fatigue Syndrome, der stadig ifølge
WHO[000]
hører til i afsnittet om hjernesygdomme sammen med Postviralt
Træthedssyndrom/ Myalgic Encephalomyelitis (ME) under kode G93.3 i WHO
ICD-10, dækker nu i
folkemunde og indenfor lægevidenskaben og især psykiatrien, i langt højere grad
en bredere
psykiatrisk definition, der burde betegnes Chronic
Fatigue CF eller Fatigue Syndrome FS[43],
diagnoser der henvises til
F48 Neurasteni i
ICD-10.
Det er et faktum at
navnene og meningerne om denne lidelse svirrer rund i luften, uden at nogen har sat
sig ordentligt ind i sagen og for længe siden har råbt vagt i gevær. Det
har gjort betegnelsen CFS/Chronic Fatigue Syndrome til en
skraldespands-diagnose eller paraplydiagnose hvorunder patienter, der kommer med diffuse klager
over smerter og træthed, de såkaldte ”Funktionelle Lidelser”
eller "Nye Sygdomme"
nu helt uretmæssigt placeres.
Oxford (Sharpe et al
1990)
Den Australske forsker professor Andrew
Lloyd
[5,6] foreslog i 1990 en bredere definition
for Chronic Fatigue Syndrome, og snart efter offentliggjorde en gruppe engelske forskede under ledelse af bl.a. psykiaterne Simon Wessely og Michael Sharpe (Sharpe et al) et tredje sæt meget brede kriterier med træthed/fatigue i mere end 6 mdr. som (eneste)
kriterium. Disse går i dag under betegnelsen
Oxford
kriterierne. Disse to sæt kriterier var oprindelig udelukkende beregnet til forskning og ikke til diagnosticering. Kriterierne
inkluderer i modsætning til
Holmes-kriterierne, psykiatriske sygdomme. Psykiaterne mener at depression er til stede i omkring 50 % af tilfældene og at andre psykiske tilstande er til stede i 25 % af tilfældene og de formoder derfor, at sygdommen udelukkende er af psykiatrisk oprindelse.
Oxford-gruppen består i dag hovedsalig af psykiatere og psykologer,
bl.a. prof. Simon Wessely, Dr. Michael Sharpe, Ph.d. Trudie Chalder, R.
Powell og Pauline Powell, og går i folkemunde under navnet Oxford School.
Simon Wessely er Professor of Epidemiological and Liaison Psychiatry;
Professor of Guy's, King's and St Thomas' School of Medicine Study i
London. Director CFS Research Unit; Co-Director Gulf War Illnesses
Research Unit; Hon Consultant Psychiatrist, King's & Maudsley
Hospitals [7].
Simon Wessely er kendt for sin stærke påstand om, at hverken ME eller
Gulf War Syndrome
eksisterer[8], og at der ingen organisk eller
patofysiologisk årsag kan findes hos patienter med ME, Gulf War
Syndrome og ”Chronic Fatigue Syndrom”. Simon Wessely mener
ligesom Per Fink, at disse patienter faktisk lige så godt kan henvises direkte til psykiatrisk behandling uden
udredning, da de er psykisk syge. Denne holdning skinner igennem, når Per Fink kommer med
udsagn som: ”Egentlig kan det være fuldstændig ligegyldigt, hvad
årsagen er”.
I England synes
Simon Wessely’s beslutning om at udrydde ME som en legitim medicinsk
enhed aldrig at ophøre. Hans groveste forsøg på at ændre WHO
klassifikationen fra neurologi til psykiatri kunne indtil februar 2004
findes i hans bidrag til WHO
Guide to Mental Health in Primary Care
i hvilken ME/CFS var omklassificeret til en
mental sygdom med kode F48, Neurastheni. Psykiaterne ved King’s College
Hospital og The Institute of Psychiatry er udpeget som en af WHO’s
Collaborating Centres i lighed med Forskningsenheden for Funktionelle
Lidelser og har som sådan ret til at bruge WHO’s logo. Brug af WHO’s
logo indbefatter, at bidragene skal godkendes af WHO, men netop i dette
tilfælde, skete det ikke, og Simon Wesselys handling resulterede i
international fordømmelse. Foranlediget af dette, har WHO klargjort,
også overfor den engelske regering[8],
at Chronic Fatigue Syndrome hører til under G93.3, og at WHO ingen
intentioner har om at klassificere Kronisk Træthedssyndrom ME/CFS som en
psykiatrisk sygdom, når WHO-ICD10 i 2003 skal revideres. Trods flere
henstilling gennem de sidste år fra WHO blev fejlen først rettet da
Countess og Mar, der er protektor for CFS/ME i England bragte sagen op i
Houses of Lords.
Oxford-gruppen, dens forskning og behandling af patienter kritiseres
meget stærkt, både i England og internationalt af
specialister[26] i
ME/CFS. Under en debat i
House of Lords den 16. april
2002 kom The Countess of Mar med en meget hård kritik af Simon Wessely
og hele hans team[8].
Igen den
22. jan. 2004 rettede hun en voldsom kritik med Wessely og hans team. Efter denne
kritik og samt irettesættelse fra WHO undskyldt Sundhedsminister
Lord Warner
at også regeringen havde taget fejl. Den har nu
ændret sin holdning og anerkender ME/CFS. Der vil i
den nærmeste fremtid blive oprette en del nye
centre til patienterne.
Det er kommet frem i medier og mange andre
sammenhæng hvilke helt
ubeskrivelige lidelser Simon Wessely og hans
tilhængeres holdninger har påført patienter med Kronisk Træthedssyndrom
ME/CFS i England. Det er ikke mindst det, at
forsvarsløse børn
tvangsindlægges på lukkede psykiatriske voksenafdelinger både i
England og andre steder, hvor man bruger Oxford ideologierne, deriblandt
Australien, der har bragt sindene i kog[53].
Også i
Holland bruges "Oxford
modellen". Her påstår forskerne så tillige at forsøg, der er udført med CDC
Fukuda-kriterierne,
men uden symptomkriterierne, kan ligestilles med regulær
forskning, hvor patienterne opfylder alle kriterier. Det
betyder dog i praksis at der udelukkende er tale om trætte patienter. På
Karnofsky
rating Scale der bruges i vurderingen af invaliditet, lå
patienterne i gennemsnit på over 70%, så der er ikke tale om meget
syge patienter i forsøgene.
Oxford forskning Det er især det
forskningsmateriale der udgives, hvor
Oxford-kriterierne bruges, der er et problem[44]. Det går under
betegnelsen Chronic Fatigue Syndrome, men er meget langt
fra at opfylde WHO og Sundhedsstyrelsens kriterier til diagnosticering
af Kronisk Træthedssyndrom ME/CFS. Oxford-gruppens udgivelser giver skind af
at være videnskabelige sammenlignelige med forskning lavet med
Holmes-
og Fukuda-kriterierne, selv om forskerne allerede fra starten, hvor
patienterne udvælges frasorterer kørestolsbrugere og de patienter, der
er hjemmebundne
og sengeliggende[11]. Det skal her pointeres,
at en hel del af de patienter, der er diagnosticeret med Kronisk
Træthedssyndrom ME/CFS efter Holmes-kriterierne netop er så dårlige, at
de enten er sengeliggende eller
bundet til hjemmet, det meste af tiden, og at der på
grund af voldsom udtrætning/udmattelse af alle muskelgrupper er mange
kørestolsbrugere. Det kræves ligeledes ifølge Sundhedsstyrelsen
vejledning at
Træthedstilstanden skal være af en sværhedsgrad så
daglige aktiviteter er reduceret til under 50 % af det præmorbide
aktivitetsniveau og med en varighed på mindst 6 måneder Disse patienter deltager altså ikke i de
videnskabelige undersøgelser. Dette er med til at give psykiaterne et
overdrevet positivt forskningsresultat[22].
Eksempel:
I
Patient Education Improves Physical Function in
Chronic Fatigue Syndrome[11] af P. Powell, m.fl., hvor Oxford kriterierne skulle opfyldes for at patienterne kunne deltage, blev sengeliggende og kørestolsbrugere frasorteret fra starten. Af de 312 udvalgte patienter med Chronic Fatigue Syndrome, der opfyldte Oxford kriterierne, måtte næsten halvdelen ekskluderes, 69 af medicinske årsager, og 29 af psykiatriske årsager. Ud af de resterende 148 patienter der deltog i undersøgelsen, faldt yderligere 21 (14 %) fra og årsagen er ikke begrundet. Der er tilsyneladende ikke tale om, at de resterende patienter er alvorligt syge idet 34 % stadig er på arbejdsmarkedet. Da trætheds/udmattelsestilstanden som 1. hovedkriterium ifølge Sundhedsstyrelsen skal være af en sværhedsgrad, så daglig aktivitet (ikke bare arbejde, men aktivitet som helhed) er reduceret til under 50 % af aktivitetsniveauet[50] før sygdomsudbruddet, må det formodes at de færreste patienter der får stillet diagnosen
Kronisk Træthedssyndrom ME/CFS er i stand til at varetage et almindeligt arbejde. Alligevel blev det ”positive” forskningsresultat med de resterende 127 patienter ud af oprindeligt 312 patienter offentliggjort som videnskabeligt bevis for effektiviteten af CBT (Cognitive Behaviour Therapy) /GET(Graded Exercise Therapy) i Chronic Fatigue Syndrome. Det skal bemærkes at patienterne oftest beretter, at behandlingen ikke har bedret symptomerne og at tilstanden som helhed kun er bedret lidt[23]..
Det gælder også
Strength and physiological response to exercise
in patients with chronic fatigue syndrome af Kathy Y
Fulcher og
Peter D White, der burger Oxford-kriterierne. Her blev kørestolsbrugere
og sengeliggende først frasorteret, derefter blev 77 potentielle
patienter valgt fra af psykiske årsager og på grund af søvnforstyrrelse samt
fem, der var for dårlige til at deltage. Det samme sker i
forskningsresultatet fra Fulcher KY, White PD.
Randomised controlled
trial of graded exercise in patients with the chronic fatigue syndrome.
Altså må man formode, at der slet ikke deltager patienter med Kronisk
Træthedssyndrom ME/CFS i disse undersøgelser, idet
søvnforstyrrelse er et af de
symptomer, der forekommer hos næsten alle patienterne (90-95 %).
Det gør ikke sagen mindre alvorlig at
forskere, læger og
sundhedsorganisationer ikke kender, eller tager højde for, at der er
tale om nogle meget anderledes og brede paraply-kriterier. Dermed er
risikoen for fejldiagnosticering og fejlbehandling meget stor.
Patienter der har fået stillet diagnosen Kronisk Træthedssyndrom
ME/CFS, og
som ikke bedres eller endog oplever forværring ved fysisk og mental
belastning af de behandlingsmetoder, der anbefales af Oxford,
CBT og
især GET,
bliver mistænkt for ikke at være samarbejdsvillige[25]. De anses af
psykiaterne for at være patienter, der er uhelbredeligt psykisk syge,
og kategoriseres som Kronisk Somatiserende [20] trods
lægeerklæringer, der klart frikender dem for psykiatriske lidelser.
Fukuda 1994
I 1994 lavede Keiji Fukuda[10] sammen med bl.a. Michael Sharpe fra
Oxford-gruppen et nyt sæt forskerkriterier, der var knapt så strikse
som Holmes-kriterierne, men som dog ud over to hovedkriterier krævede 4
ud af 8 symptomkriterier[9].
Det er disse kriterier, der bruges i det meste forskning i dag.
Igen var det kritik af Holmes-kriterierne som gruppen ikke mente var
strikse nok og som de mente ikke grundigt nok frasorterede patienter med
depression og andre psykiske lidelser, der blev brugt som undskyldning.
Det til trods for at patienter diagnosticeret efter Holmes-kriterierne
skal udredes af psykiater for psykiatriske lidelser og misbrug inden
diagnosen Kronisk Træthedssyndrom ME/CFS.
Resultatet blev desværre, at de nye bredere Fukuda kriterier netop gav plads
til endnu flere lidelser, bl.a. fejldiagnosticeres en del
sclerosepatienter
og således også patienter med psykiske lidelser og antallet af patienter med
Fukuda og Oxford "Chronic
Fatigue Syndrome" steg efterfølgende voldsomt. Fukuda kriterierne
udelukker nemlig ikke psykiatriske lidelser som Holmes-kriterierne, men er
trods alt væsentlig mere krævende end Oxford kriterierne. Også Fukuda-kriterier
var oprindeligt kun beregnet til forskning, men er i dag godkendt af CDC
til diagnosticering af "Chronic Fatigue Syndrome" i USA. I USA er
benyttelsen af navnet ME ret sjælden. I stedet bruges CFIDS, Chronic
Fatigue and Immune Dysfunction Syndrome, når de to diagnoser
Myalgic Encephalomyelitis og Chronic Fatigue Syndrome skal
dækkes.
Fukuda, forskning
Langt de fleste forskningsresultater, hvor patienterne er udvalgt efter
CDC Fukuda-kriterierne kan også bruges i forbindelse med Kronisk
Træthedssyndrom ME/CFS. Man skal dog holde sig for øje at forskerne ind
imellem fravælger kriterier for at bedre resultaterne.
Det sker at de udelukkende bruger Fukuda kriteriet træthed, eller
undlader at medtage de fire ud af otte symptomkriterier, f.eks
frasorteres patienter med f.eks.
søvnproblemer i nogle GET
undersøgelser fordi dårlig nattesøvn påvirker patienterne fysiske
formåen, et symptom, der er karakteristiske for patienter med Kronisk
Træthedssyndrom ME/CFS og som forekommer hos op til 95 % af patienterne. Derved
udelukkes patientgruppen med Kronisk Træthedssyndrom ME/CFS helt fra
forskningen [1,20].
* WHO ICD-10 G93.3/ Kronisk Træthedssyndrom/ Postviralt
Træthedssyndrom/ Myalgic Encephalomyelitis/ Chronic Fatigue Syndrome.
Referencer:
[A] CDC - Fukuda - Oxford
http://bmj.bmjjournals.com/cgi/content/full/327/7426/0-h?eaf
[000] brev fra WHO:
http://listserv.nodak.edu/scripts/wa.exe?A2=ind0109d&L=co-cure&F=&S=&P=2931
[00] Neurasteni Salmonsens leksikon 1924.
[0] NHI, udredning af WHO ICD:
http://www4.od.nih.gov/cfs/ICD9codes.pdf,
http://www.wolfbane.com/icd/index.html
[1] Clinical Working Case Definition:
http://www3.sympatico.ca/me-fm.action/journal.html
[2
] WHO 323:
http://www.wolfbane.com/icd/icd8.htm
[3] Rolighed:
http://www.folketinget.dk/samling/20001/udvbilag/suu/almdel_bilag739.htm
[4] CDC kriterierne:
http://www.kronisktraethedssyndrom.dk/sundhedsstyrelsen.htm
[5] Lloyd:
http://www.ncbi.nlm.nih.gov/entrez/query.fcgi?cmd=retrieve&db=pubmed&list_uids=2233474&dopt=Abstract
[6] Forskerkriterier:
http://home.vicnet.net.au/~mecfs/medical/diagnosis.html
[7] Wessely:
http://www.iop.kcl.ac.uk/iop/Departments/PsychMed/GenHosp/whoswho.shtml
[8]
Countess of Mar:
http://www.geocities.com/CapitolHill/4277/countessmar.html
http://www.parliament.the-stationery-office.co.uk/pa/ld199900/ldhansrd/pdvn/lds02/text/20416-19.htm
[9] Holmes/ Fukuda/
http://www3.sympatico.ca/me-fm.action/abstract.html
, Fukuda/Holmes:
http://www.ahmf.org/01debecker.html
Max. 10 %:
http://www.cfids-cab.org/cfs-inform/CFS.case.def/me.cfs.canadian.def03.txt
[10]
Fukuda:
http://www.cfids.org/about-cfids/case-definition.asp
[11]
P. Powell, m.fl. Patient Education improves Physical Function in CFS
og
Powell,Bental mfl,. Randomised controlled trail of patient education
to encourage graded exercise in Chronic Fatigue Syndrome(5).
http://www.turner-white.com/pdf/jcom_apr01_fatigue.pdf
[12]
TERM Modellen:
http://www.aarhussygehus.dk/files/Hospital/Aarhus/Neurocentret/Forskningsenheden%20for%20Funktionelle%20Lidelser%20og%20Psykosomatik/pdf-filer/TERM-materiale/TERM-uptodate.pdf
[13] Post-polio:
http://www.geocities.com/sapponline/fatigue.html
[14] Forgiftningssymptomer:
http://www.me-cfs.dk/Efter_diagnosen/ME-Udmattelse.html
[15] Pacing:
http://www.me-cfs.dk/Efter_diagnosen/Planlaegning_omkring_pacing.html
,
http://freespace.virgin.net/david.axford/me-pace.htm
[16]
Forskningsenheden for Funktionelle
Lidelser:
http://www.auh.dk/cl_psych/dk/
[17]
Bevillingen til FFFL:
http://www.aaa.dk/DAGSOR/SH/040598/5.HTM
[18] Somatiserende pt.:
http://www.dadlnet.dk/ufl/ufl2009/p_l/ind_pl.htm
[19] FFFL kriterier:
http://www.psykiatrifonden.dk/info/0302/funktionellelidelser.html
,
[20] GET og CBT
http://www.cfids-cab.org/MESA/ccpc-1_p.html
[21] Vejle og Århus Amt:
http://www.dadlnet.dk/ufl/0246/VP-html/VP38891.htm
[22]
Information
for klinikere og læger
[23] GET/CBT resultat: http://www.meactionuk.org.uk/SOME_FACTS_AND_FIGURES_ON_CBT.htm
[24] Sclerose/ME:
http://www.cfids.org/archives/2000rr/2000-rr4-article03.asp
[25]
5 bilag:
http://www.f.dk/samling/20001/udvbilag/sou/almdel_bilag270.htm
[26]
Psykologiske
aspekter,
Jason, DePaul University:
http://dspace.dial.pipex.com/town/way/glc04/fort/jason1.html
[27]
Tro/videnskab:
http://jdl.dk/bibelvidenskab/Indicier/Bønogvidenskab/lægevidenskab/arandomized.asp
[28] Bobby Z:
http://www.psy.au.dk/bobby/indexdk.htm
[29]Post
Polio og ME/CFS
http://www.meao-cfs.on.ca/illnesses/ppolio_article.shtml
[30] ME:
http://www.cfs-news.org/me.htm#taskforce
[31]
£ 8 mio.:
http://www.number-10.gov.uk/output/Page3642.asp
[32] Reva:
http://www.aaa.dk/suf/Socialmed-Enhed/Revalideringsomraadet.htm
[33] Neurasthenia:
http://home.vicnet.net.au/~mecfs/general/neurasthenia.html
[34] 3. Andersen, MM; Permin, H.; Albrecht, Illness and
disability in Danish Chronic Fatigue Syndrome patients at diagnosis and 5-year
follow-up, Journal of Psychosomatic Research 56 (2004) 217-229,
http://www.cfids-cab.org/cfs-inform/Prognosis/andersen.etal04.pdf
[42]
Om Wessely:
http://freespace.virgin.net/me.support/newsletter/newspage3.htm
Forskning:
[35] Blod:
http://www.hemex.com/publications/polygen_contrib_of_procoag_factors_in_cfs.php
,
http://www.rnzcgp.org.nz/NZFP/Issues/Dec2002/Simpson-December-02.pdf
[36] Blodvolumen:
http://www.ncf-net.org/library/Bell.htm
[37] Genforandringer:
http://www.cdc.gov/ncidod/diseases/cfs/publications/molecular_epi.htm#utility
,
http://www.cdc.gov/ncidod/diseases/cfs/meetings/hot4.htm
[38] O.I:
www.cfids.org/about-cfids/orthostatic-intolerance.asp
[39]
Ciguateratoxin:
http://www.ncf-net.org/library/neurotoxinPR.html
[40]
Rnase.L:
http://www.cfids-cab.org/cfs-inform/Rnase/rnase.html
http://www.cfids-cab.org/cfs-inform/Rnase/tiev.etal03.pdf
[41] Hjerteproblemer:
http://my.webmd.com/content/Article/63/72082.htm?printing=true
[43] Chronic Fatigue,
Fatigue Syndrome, WHO:
http://www.meactionuk.org.uk/images/G93-3-ICD-10-index-closeup.jpg
[44] Cardiovascular:
http://www.sacfs.asn.au/publications/health_pro/cardio.pdf
[45]
projekter.
http://www.auh.dk/cl_psych/dk/forsk.htm#studier
, Årsberetninger 1999, 2000, 2001.
[47]
Brochure:
http://www.auh.dk/cl_psych/dk/Brochure%20TERM.pdf
[48] Exercise:
http://www.cfids.org/archives/2000rr/2000-rr4-article02.asp
[49]
Synet:
http://www.cfids.org/archives/2001rr/2001-rr3-article02.asp
[50]
Aktivitetsniveautabel:
http://www.kronisktraethedssyndrom.dk/aktivitetsniveautabel.htm
[51] Børn/unge: Se mappen og
http://pediatricnetwork.org
[52] Spørgeskemaer:
http://www.auh.dk/cl_psych/dk/fip/vejledning.htm
[53] børn under psykiatrien:
http://www.ahmf.org/ww-index.html
[54] Cook Island:
http://www.meactionuk.org.uk/Cook_Island_Psychological_Interventions_in_Physical_Health.htm
Inspirationsgrundlaget
Per Fink opfordrer personligt
ME/CFS Klub Fyns formand at læse Simon Wesselys bog Chronic Fatigue and Its
Syndromes som han varmt kan
anbefale (læs om bogen
her, hvor den også kritiseres).
Efter et
kritisk indlæg
om TERM Modellen i Månedsskrift bruger Per Fink
følgende
bredside for hentydningen til Simon Wessely
og Oxford School som idegrundlag for ham og forskningsenheden
I den forbindelse kan vi
kort nævne, at professor i epidemiologi og liaison-psykiatri Simon Wessely, som
omtales i læserbrevet, for flere år siden har valgt at trække sig ud af
forskningen i CFS, fordi han er blevet og stadigvæk bliver chikaneret af
CFS-patientorganisationen
(hvem lider i virkeligheden under chikane - om ikke det er patienterne?).
Påstanden om »The
Wessely School«
eller om at Simon Wessely er
leder
af en lille gruppe engelske psykiatere, der forsker i CFS, må skyldes uvidenhed
om hvordan det internationale samarbejde og forskningsmiljø fungerer.
Opfattelsen af at Simon Wessely skulle være ideologisk fader til TERM-modellen
kan ligeledes kun skyldes uvidenhed.
Det er helt korrekt at
TERM Modellen
har sit inspirationsgrundlag fra Gask & Goldbergs The Reattribution Model,
men behandlingen af kronisk somatiserende patienter er ubetinget "Oxford"
inspireret.
Til gengæld er Simon Wessely
ikke
på pension og det ved Per Fink også godt idet de, ganske kort før indlægget blev
bragt i Månedsskrift, begge deltog som talere ved en workshop for psykiatere på
Cook Island, det var
i marts/april 2003 og Per Finks emne var
TERM Modellen.
Der var flere medvirkende fra Oxford-gruppen, bl.a. Dr. Michael Sharpe og Trudie
Chalder. Michael Sharpe var ligeledes
gæsteforelæser på forskningsenheden og holdt et symposium og en
workshop i december 2001. Emnet var netop den psykiatriske "kronisk
træthedssyndrom" eller "Oxford-CFS"
Uanset
protester fra Per Fink, så er ligheden så slående og deres eksempler så ens, at
man ikke kan andet end sige at
inspirationen
til FFL hovedsalig kommer fra denne gruppe efterhånden ret så upopulære
engelske psykiatere, der siden sidst i 80’erne har forsøgt at
udrydde Kronisk Træthedssyndrom ME/CFS. I
England flyttede gruppen egenhændigt ME/CFS Myalgic Encephalomyelitis/Post Viral
Fatigue Syndrome fra G93.3 til F48 med overskriften Chronic Fatigue and
Chronic Fatigue Syndrome, (may be referred to as ’ME’), trods
WHO's, national og international
fordømmelse.
Denne psykiatriske diagnose ”Oxford-CFS”,
der reelt kun kræver træthed i 6 mdr., forveksler Forskningsenheden med den
internationalt anerkendte hjernesygdom Kronisk Træthedssyndrom ME/CFS, der
kræver meget grundig
udredning
også for psykiatriske lidelser, før diagnosen kan stilles. Det er en diagnose
som ikke stilles så ofte, hvilket også ses af de meget få
pensionsansøgninger
(gennemsnitlig 50 om året).
|