Skæg er så gamle som menneskeheden. Selv om der findes folkeslag som slet ikke udvikler ansigtshår. Men det er undtagelsen. Langt de fleste mænd i verden får skæg og det begynder i puberteten, som vi ved. Og lige så snart de første dun popper frem, under næsen, lige så snart får vi brug for noget at trimme dem med. Alle mænd i verden har brug for en eller anden form for skægtrimmer. Eller en barbermaskine. Nogle kvinder også. Nej vi taler ikke om dværgene fra Ringenes Herre. Det er altid bestemte hormoner der styrer væksten af ansigts- og andre kropshår. Når kvinder får skæg skyldes det typisk en hormonel ubalance. Eller en decideret sygdom eller genetisk betingelse.
Virkelig alle?
Ikke helt. Der findes faktisk nogle folkeslag eller stammer som ikke gør. Typisk er det en religion eller en kulturel tradition der bestemmer det.
Sikh folket lever i det nordlige Indien, ved Kashmir regionen. De har deres egen religion. Og den forskriver at mændene hverken barberer deres skæg eller klipper deres hår, hele livet. Det er selvfølgelig kun de mest rettroende sikh’er der gør. Men de findes. De binder deres hår op til en slags turban. De fletter skægget og binder det også op når det bliver for langt. Ingen ønsker at trippe over sit eget skæg, ikke engang en sikh.
Hovedhår og skæg vokser jo hele livet igennem. Eller nærmere sagt lige indtil de begynder at falde ud, med alderen. Men skaldede sikh’er hører man faktisk aldrig om.
At trimme et skæg er en slags ritual
Husker du første gang du skulle trimme dit skæg? Eller barberet dig? Du har måske hugget/lånt farens barbermaskine. Eller måske har du fået en i konfirmations- eller fødselsdagsgave. Uanset hvad, så har det været et vigtigt skridt. Et af de første, eller sidste, skridt mod manddommen. Og det glemmer man ikke så let.
Der var noget højttideligt ved det. Mere plejer vi dog ikke at gøre ud af det. I Danmark er skæg ret udbredt. Veltrimmede skæg, ikke vildtvoksende. De fleste mænd enten barberer sig eller trimmer deres skæg hver dag. Det bliver ligesom at børste tænder. Der er ikke meget rituelt i det men man kan sagtens kalde det for en slags ritual.
Skæg eller ikke skæg?
Det er et slags modespørgsmål. I nogle perioder er det in at man barberer sig, i andre at man bærer skæg. Det er ligesom med varmetider og istider, de kommer og går og ingen ved så rigtigt hvad der udløser dem. Lige nu er vi inde i en skægget periode. Det er moderne at løbe rund med mere hår i ansigtet end på hovedet. Sidste gang det har været sådan var i 1920’erne.
Ingen kan sige hvor længe sådan en trend holder sig. Det kan være en enkel hændelse, en kendt musiker eller skuespiller der gør noget der pludselig vender sådan en trend. Ingen ved det.
Men medmindre vi ønsker et helt nøgent ansigt, har vi brug for en skægtrimmer.