Hele livet går man og leder efter sin udkårne, the one and only. De fleste har en forventning om visse krav, og imens der ventes på den rette til at udfylde disse, skal det tomrum, der sommetider kan være med en single-status, fyldes ud.
I den forbindelse er det heldigt, at der findes singles day, som gør en dyd ud af forkælelsen til sig selv.
Vær den bedste udgave af dig selv
Så blev det mandag igen, og en ny uge står foran dig. Du sidder måske med kalenderen og ser, hvordan det ene gøremål overlapper det andet. Alt lige fra basale ting som rengøring, vasketøj og indkøb til møder, arbejde og andre aftaler. Kalenderen stirrer nærmest på dig, og får dig til at blive træt allerede inden ugen er påbegyndt. Og en ting, der ikke står nedskrevet, er nærværet og tilstedeværelsen i de situationer, du befinder dig i.
I en travl hverdag som denne, kan man nemt glemme at have sig selv med, fordi man måske går mere op i at nå alt og højtrykket får trætheden til at dominere. Det er vigtigt, at du finder en god balance mellem det praktiske og hyggen for at undgå at forsvinde væk i al praktikken og vigtigst: For at være den bedste udgave af dig selv omkring de mennesker, der betyder noget og de, du møder på din vej.
Regel nummer et, for at du overhovedet er i stand til at bane dig vej gennem samtlige gøremål, er, at du har det godt, så derfor er det ekstremt vigtigt, at du reflekterer over de ting, der gør dig glad og prioriterer at have dem på din daglige to-do liste som et opkvikkende element.
Hvordan en god senge-rutine påvirker dig
Når emnet hedder sig kronisk træthed, kan man ikke komme uden om snakken om søvn og gode aften- og natterutiner. Det er vigtigt, at du fastlægger dig på gode rutiner, der er med til at skabe en god ramme for den kommende dag.
Sørg for at gå i seng i ordentlig tid og endda prioriter tiden, inden du rent faktisk skal sove på at få læst lidt, høre beroligende musik eller slap af til en god omgang flow-tv. På den måde kommer din krop i den rette søvnige tilstand, og du undgår at vende og dreje dig til langt ud på natten.
Det er også vigtigt, at dit soveværelse byder op til søvn. Det indebærer, at der ikke er for meget rod og larm til at forstyrre dit sind og aflede dig fra det, du skal. En god temperatur samt belysning er tilmed væsentlige faktorer, der gør dig fokuseret og rolig.
Nyd naturen
Du ved jo godt inderst inde, at naturen er smuk og befriende, men du glemmer måske også engang imellem at tage dig tiden til at mærke, hvilken virkning den har på dig. I en spækket hverdag kan det gøre underværker at tage sko på og blot bevæge sig ud. Dét at gå i et naturskønt område, kan bringe dig i en meditativ tilstand, hvor du kun fokuserer på det næste skridt, du tager, og hvilke nuancer der er rundt om dig. Denne boble, der måske kun behøver at vare en halv time, kan give dig et pusterum fra hverdagen, og du kan vende hjem med en fornyet energi og et enormt overskud til at give dig i kast med den næste opgave, hvad end det er madlavning eller indkøb.
Dét at trække stikket i hvert fald en gang om dagen i det store eller det helt små, kan have kæmpe indflydelse på, hvordan du har det i din krop og dit sind, om du føler dig tilpas og har et overskud eller føler dig stresset og træt.